× Allmänt / General topics

Flotte Fundulopanchax scheeli og et spørgsmål om Hydra

More
10 months 4 weeks ago #526 by KarstenB
Ved det meget vellykkede Killishow i Herlufmagle i oktober sidste år købte jeg to par af Jims Fundulopanchax scheeli, en fisk som bliver flottere og flottere jo mere man lærer den at kende. Fiskene trives godt på frostfoder i københavnsk postevand og formerer sig fint på naturmetoden i et 50 liters med rigeligt med hornblad, guppygræs og andre planter, som vokser i to bakker med havedamsjord dækket med grus. Desuden indvendigt svampefilter og lidt bøge- og egeblade som bundlag.
Efter en udtynding af planter opdagede jeg 3 hydra på forruden. De har utvivlsomt været der længe sammen med de 'almindelige små' snegle, som jeg prøver at holde nede.

Jeg har ikke tidligere erfaring med hydra. Skal jeg bekymre mig om dem? Fiskene har jo formeret sig, men hvis hydra tager over kan det blive sværere for ynglen at klare sig?
Vil I anbefale bekæmpelse ved at mørkelægge akvariet eller med f.eks. flubenol som også tager sneglene? Det er mit indtryk at mørkelægning stresser fiskene. En lille bestand af snegle er måske OK? De spiser måske nogle fiskeæg, men de renser også planterne for foderrester og holder alger nede.

Please Log in or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.124 seconds
Powered by Kunena Forum