PVP

Det aktive stof i AqueSafe hedder PVP, det er en forkortelse af Polyvenulpyrrolidon. Det er væsentligt billigere at lave sin egen stamopløsning - end at købe AquaSafe færdigt i butikkerne. En flaske AquaSafe til behandling af 500 liter vand koster næsten 100 kr. For noget nær det samme kan du købe PVP nok til at behandle omkring 20.000 liter vand!!

Det er lettest at styre, hvis du laver din egen stamopløsning. Opløs 1 strøgen teskefuld i ½ liter vand. Heraf skal der bruges 1 ml/liter vand, du ønsker at behandle.

PVP er et vandopløselig alkaloidt polymeristationsprodukt, der er neutralt. Det nedbrydes ikke af ozon eller UV-stråler.
Stoffet bruges primært i fødevareindustrien og medicinalindustrien. PVP har ingen virkning på tunge metaller og ingen puffer-virkning.
I medicinen benyttes PVP som beskyttelsesalkaloid bl.a. ved større forbrændinger, idet man her udnytter dets evne til at tætne beskadigede blodkar og vanskeliggøre indtrængen af bakterier. Endelig fremmer det regenerationen af beskadiget overfladevæv i hud og slimhinder. Det er først og fremmest denne sidste virkning, vi udnytter i akvaristikken. Ved tilsætning af PVP absorberes en del af dette til fiskenes hud og danner på denne nåde en beskyttende kappe eller film over hudafskrabninger og sår og hæmmer derved udsivning af legemsvæske til vandet og angreb af parasitter og bakterier i sårene.


For yderligere oplysninger om PVP kontakt Mogens Juhl.