Vælg dit sprog

Allmänt / General topics

Aphyosemion striatum som begynderfisk og sygd-spm

Mere
7 år 5 måneder siden #444 af Mogens
Det er jo altid spændende at afprøve en ny behandling - om ikke andet for at se om det kan lade sig gøre.
Rart at vide om man skulle få brug for det i en mere vigtig situation en anden gang.
Med en art som striatum, som er så let tilgængelig og let at opdrætte vil jeg nu nok kalde det et overkill, som tidligere skrevet så vil problemet højst være af kosmetisk karakter.
Følgende bruger(e) sagde tak: KarstenB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 5 måneder siden - 7 år 5 måneder siden #443 af KarstenB
Tak, jeg tror du her ret, at det er et svampeangreb, den har på underkæben. Den 'hvide tråd' (myceliet) er i dag kommet igen efter at være næsten forsvundet i går.

Kiggede i medicinskabet og fandt et svampemiddel ( nystatin , som vi vist fik uden recept i Tyskland). Det binder til ergosterol, som kun forekommer i svampes cellemembraner, og skulle derfor ikke være toksisk for andre organismer. På nettet er der en behandlingsvejledning med nystatin (Method C23 på versaquatics.com/treatmentandmethodology.htm ).

Jeg vil lige se tiden an, og se om angrebet varer ved, eller fisken får det dårligt. Det er en meget lille fisk at aftørre og smøre underkæben, og kuren kunne godt blive værre end selve lidelsen.
Sidste redigering: 7 år 5 måneder siden ved KarstenB. Begrundelse: layout

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 5 måneder siden #442 af Mogens
Jeg vil tro at det er import fisk du har købt i Neonfisken, du kan jo eventuelt spørge ham hvorfra.
Når man ikke har en lokation, så betragtes det "bare" som en akvariestamme.
A. striatum er ganske rigtigt en god art at begynder med, da den har næsten alle fordele. Den er smuk, let at holde og opdrætte, den er ikke sky, så den vil som oftest være fremme i akvariet og endelig skader hannerne ikke hinanden, selvom der kan være mange imponer kampe, hvis man har flere hanner sammen - og så da også lige at den kan vænnes til stort set alle slags foder, selvom levende foder altid vil være at foretrække, hvis man har adgang til dette.

Din "sygdom" ligner meget at fisken har stødt snuden og derfor fået en lille omgang svamp. Det vil under de fleste forhold ikke være det store problem, men kan, hvis man er uheldig, blive værre og resultere i at den dør. Striatum er dog en robust art, så jeg tvivler på at problemet bliver andet end rent kosmetisk.
Følgende bruger(e) sagde tak: KarstenB

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Mere
7 år 5 måneder siden - 7 år 5 måneder siden #441 af KarstenB


Aphyosemion striatum anbefales som en god begynderfisk. Jeg har ikke haft akvarium i 35 år, og valgte at begynde med 3 par i et 50 liters akvarium. Der er meget at se på, fiskene er flotte, livlige og nysgerrige, og når hannerne gerne vil imponere hinanden og hunnerne, stiller de sig 'stift' i vandet med udspilede finner.

Hvilken stamme fiskene tilhører ved jeg ikke, de er købt på Frederikssundsvej 245 i København (Neonfisken). Hvis opdrætteren er medlem af Killiforeningen, kan jeg måske få et tip den vej? Jeg kan se, SKS artslisten indeholder tre navngivne stammer og 'ukendt stamme'.

Killibladet har en god artikel om A. striatum (John Rosenstock, 1997 nr 3) og på nettet ligger der flere artikler, bl.a. Tyrone Genade (2000): Aphyosemion, Basic Care and Breeding.

Hannen nedenfor er i fin form, men jeg er i tvivl om den har en parasit eller en sygdom. Det ligner en tyk hvid tråd, der løber nedad fra underkæben, den hænger kun fast for oven.

2. februar


4. februar, den hvide tråd er blevet længere. 5. februar er noget af tråden knækket af.
Sidste redigering: 7 år 5 måneder siden ved KarstenB.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Tid til at oprette siden: 0.131 sekunder
Leveret af Kunena Forum